VEDTÆGTER FOR NÛK HÅNDBOLD

 

§1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er NÛK Håndbold, Dens hjemsted er Kommuneqarfik Sermersooq.

§2. Foreningens formål
Foreningens formål er at fremme interessen til håndbold på motions- og eliteniveau.

§3. Medlemskab af organisationen
Foreningen er medlem af Grønlands Håndbold Forbund (GHF) og Grønlands Idrætsforbund (GIF).

§4. Bestyrelsen
Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse, som består af en formand, kasserer samt yderligere 2 medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2-årig periode, hvor formand og 1 bestyrelses medlem vælges i lige årstal, og kasser samt et menigt medlem vælges i ulige årstal. 1-2 suppleanter vælges for et år af gangen.

Stk. 3. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse, og repræsenterer foreningen i alle forhold.

Stk. 4. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem af foreningen, der er fyldt 18 år.

§5.  Tegningsret
Foreningen tegnes af formanden og kassereren. Ved væsentlige økonomiske dispositioner af formanden og kassereren i fællesskab.

§6.  Optagelse af medlemmer
Enhver der er fyldt 3 år kan optages som henholdsvis aktive og passive medlemmer. Medlemmer er pligtige til at betale kontingent som fastsat på den ordinære generalforsamling.

§7. Udmelding og udelukkelse
Stk. 1. Til gyldig udmeldelse kræves, at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til foreningen frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning.

Stk. 2. Kontingentrestance med mere end 6 måneder medfører udelukkelse.

Stk. 3. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Udelukkelse på grund af uværdig opførsel kan ankes til behandling på førstkommende generalforsamling.

§8. Generalforsamlingen
Stk. 1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Generalforsamlingen afholdes i november måned, og varsles skriftligt i klubbladet/Nuuk Ugeavis, via opslag i hallerne mindst 3 uger før afholdelsen.

Stk. 2 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før afholdelsen.

Stk. 3. Alle medlemmer over 18 år har stemmeret. (Medlemmer under 18 år kan repræsenteres af en forælder, med dertil hørende stemmeret)

Stk. 4. På generalforsamlingen afgøres alle sager med almindeligt stemmeflertal (over halvdelen). Dog kræves til udelukkelse af et medlem, samt til ændring af vedtægterne, mindst 2/3 af de afgivende gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.

Stk. 5. Der skal tages beslutningsreferat af generalforsamlingen.

Stk. 6. Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:
 1. Valg af dirigent.
 2. Aflæggelse af beretning.
 3. Forelæggelse af regnskab samt budget.
 4. Behandling af indkommende forslag.
 5. Fastlæggelse af kontingent.
 6. Valg af bestyrelse
  a. Valg af bestyrelse i henhold til §4.
  b. Valg af 1-2 suppleanter.
  c. Valg af 1 revisor.
 7. Eventuelt.

§9.  Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer stiller skriftligt kram herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

§10. Regnskab
Stk. 1. Foreningens regnskabsår går fra 1/8 til 31/7 og senest den 31/8 afgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til revisoren.

Stk. 2 På den ordinære generalforsamling vælges for et år af gangen 1 revisor. Revisoren skal hvert år i oktober måned gennemgå det samlede regnskab. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§11.  Opløsning
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.

Stk. 2. I Tilfælde af opløsning tilfalder formue idræts- og ungdomsarbejdet i Kommuneqarfik Sermersooq.

 

DOWNLOAD
Hent vedtægterne som PDF på dansk (den grønlandske version er pt. til oversættelse).

Støt vore sponsorer

Sponsor Sponsor